Kilder – Kapitel 7

Kapitelvise kilder (APA).

• Rogers, C. R. (1957). The necessary and sufficient conditions of therapeutic personality change. Journal of Consulting Psychology, 21(2), 95–103. https://doi.org/10.1037/h0045357
  om: Klassisk teoretisk artikel der opstiller kernebetingelser for terapeutisk forandring (bl.a. empati, ubetinget positiv agtelse og kongruens).
  relevans: Brugt som grundreference i kapitlets gennemgang af relationelle fællesfaktorer på tværs af metoder.
• Rogers, C. R. (1961). On becoming a person: A therapist’s view of psychotherapy. Boston, MA: Houghton Mifflin.
  om: Introduktion til personcentreret terapi med begreber om selvopfattelse, kongruens og den oplevede kvalitet af terapeut–klient-kontakten.
  relevans: Understøtter kapitlets vægt på terapeutens holdning og autenticitet som aktiv ingrediens.
• Lambert, M. J. (Ed.). (2013). Bergin and Garfield’s handbook of psychotherapy and behavior change (6th ed.). Hoboken, NJ: Wiley.
  om: Opslagsværk der sammenfatter forskningen i psykoterapiens effekt, procesfaktorer og hvad der forudsiger udfald på tværs af tilgange.
  relevans: Giver det empiriske bagtæppe for kapitlets brug af fællesfaktorer som ramme.
• Norcross, J. C., & Lambert, M. J. (Eds.). (2019). Psychotherapy relationships that work: Evidence-based responsiveness (3rd ed.). New York, NY: Oxford University Press.
  om: Samler evidens for specifikke relationelle faktorer og ‘responsiveness’ (tilpasning af terapi til klientens behov, præferencer og kontekst).
  relevans: Matcher kapitlets pointe om, at relationelle processer og tilpasning ofte er vigtigere end ‘metoden i sig selv’.
• Bordin, E. S. (1979). The generalizability of the psychoanalytic concept of the working alliance. Psychotherapy: Theory, Research & Practice, 16(3), 252–260. https://doi.org/10.1037/h0085885
  om: Introducerer arbejdsalliance-modellen (mål, opgaver og bånd) som fælles ramme på tværs af terapiretninger.
  relevans: Centralt for kapitlets afsnit om alliance som bærende non-specifik faktor.
• Horvath, A. O., Del Re, A. C., Flückiger, C., & Symonds, D. (2011). Alliance in individual psychotherapy. Psychotherapy, 48(1), 9–16. https://doi.org/10.1037/a0022186
  om: Meta-analyse der viser en stabil, moderat sammenhæng mellem terapeutisk alliance og behandlingsudfald på tværs af studier.
  relevans: Brugt som forskningsmæssig støtte for kapitlets prioritering af alliancearbejde.
• Geller, S. M., & Porges, S. W. (2014). Therapeutic presence: Neurophysiological mechanisms mediating feeling safe in therapeutic relationships. Journal of Psychotherapy Integration, 24(3), 178–192. https://doi.org/10.1037/a0037511
  om: Kobler terapeutisk nærvær og ‘følt tryghed’ til neurofysiologiske mekanismer (bl.a. regulering af arousal og socialt engagement).
  relevans: Understøtter kapitlets kobling mellem relation, regulering og klientens mulighed for forandring.
• Yalom, I. D. (1999). Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag.
  om: Gennemgår eksistentielle grundvilkår (død, frihed, isolation, mening) og hvordan de viser sig i terapi og menneskers lidelse.
  relevans: Sætter ramme om kapitlets pointer om mening, valg og eksistentiel uro som fælles temaer i terapi.
• Kohut, H. (2019). Selvets analyse. København: Hans Reitzels Forlag.
  om: Grundbog i selvpsykologi om narcissistisk sårbarhed, selvobjektrelationer og terapeutiske processer som spejling og idealisering.
  relevans: Relevant for kapitlets forståelse af, hvordan relationelle ‘mangler’ og skam kan bearbejdes i terapeutisk kontakt.
• Bion, W. R. (1962). Learning from experience. London: Heinemann.
  om: Psykoanalytisk værk om tænkningens udvikling og ‘container–contained’ som model for at rumme og omsætte rå affekt til mening.
  relevans: Brugt til at begrebsliggøre ‘containment’ som non-specifik relationel funktion i terapi.
• Watzlawick, P., Beavin, J. H., & Jackson, D. D. (1967). Pragmatics of human communication: A study of interactional patterns, pathologies, and paradoxes. New York, NY: Norton.
  om: Klassiker i kommunikations- og systemteori med aksiomer om interaktion og hvordan mønstre skaber og fastholder problemer.
  relevans: Understøtter kapitlets fokus på, at relation og kommunikationsmønstre i sig selv er ‘virksomme’.
• Rosenberg, M. B. (1999). Ikkevoldelig kommunikation – girafsprog. København: Borgen.
  om: Præsenterer NVC som ramme for at skelne observationer, følelser, behov og anmodninger samt styrke empati i dialog.
  relevans: Giver et konkret sprog for kapitlets arbejde med empati, behov og kontakt i samtalen.
• Miller, S. D., Duncan, B. L., Sorrell, R., & Brown, G. S. (2005). The partners for change outcome management system. Journal of Clinical Psychology, 61(2), 199–208. https://doi.org/10.1002/jclp.20111
  om: Introducerer PCOMS med ultra-korte feedbackmål (ORS/SRS) til løbende justering af proces og outcome i terapi.
  relevans: Direkte relevant for kapitlets pointe om, at systematisk feedback forstærker alliance og reducerer frafald.
• Miller, S. D., Duncan, B. L., Brown, J., Sorrell, R., & Chalk, M. B. (2006). Using formal client feedback to improve retention and outcome: Making ongoing, real-time assessment feasible. Journal of Brief Therapy, 5(1), 5–22.
  om: Studie der viser, at struktureret klientfeedback kan forbedre fastholdelse og behandlingseffekt, når den integreres løbende.
  relevans: Underbygger kapitlets praktiske anbefalinger om ‘feedback-informeret’ terapi.
• Frank, J. D., & Frank, J. B. (1991). Persuasion and healing: A comparative study of psychotherapy (3rd ed.). Baltimore, MD: Johns Hopkins University Press.
  om: Tværgående analyse af hvorfor helbredende praksisser virker, med fokus på håb, mening, ritual og den hjælpsomme relation.
  relevans: Passer direkte til kapitlets ramme om fælles virkningsmekanismer på tværs af terapimodeller.